Marguerit-armbånd

Det danskdesignede marguerit-armbånd er elegant og tidløst. Det kan bæres både til hverdag og til fest. Margueritten er en ikonisk del af den danske smykkekunst, da dens historie fører tilbage til Dronning Ingrid og Kong Frederiks bryllup i 1935. En broche med marguerit-blomsten, næsten som vi kender den i dag, blev givet som gave af Ingrids far. Gaven var et minde om Ingrids afdøde mor, som blev kaldt Daisy, der betyder marguerit. Det originale smykke havde over 200 billianter og over 400 rosensten. Den var i hvid emalje med sølvdetaljer. Den dag i dag er smykkerne noget mere enkle, men designet og det alsidige look er ikke til at tage fejl af.

Siden dengang har kvinder både i og uden for Danmark båret smykker med det kendte margueritdesign. De flotte smykker produceres den dag i dag af Lund Copenhagen og Georg Jensen.

Du kan vælge mellem den forgyldte marguerit, en sølvmarguerit samt både hvid og sort. Marguerit-armbåndene finder du i mange forskellige design. Fra det klassiske, hvor margueritblomsterne nærmest snor sig om dit håndled som en lille gren til den helt enkle armring, hvorpå der blot sidder en enkelt blomst.

Margueritdesignet har i adskillige år har været blandt de mest populære i Danmark og er fortsat det foretrukne smykkedesign blandt mange kvinder. Selvom smykket i sin enkelthed ikke er noget, der løber med meget opmærksomhed, når det sættes sammen med et sæt tøj, kan det alligevel bruges til at pifte et outfit op på en elegant og moderigtig måde.

De smukke marguerit-armbånd kan kombineres med både øreringe, halskæder og brocher med samme design. Også disse fås i forskellige farver, så du kan vælge nøjagtigt de smykker, der passer bedst til din personlige stil, uanset om du påtænker at bære dem som hverdagssmykker, eller om de er noget, du vil bruge til mere specielle lejligheder.